
Blik praktikant!
Vil du arbejde med køn, ligestilling og mangfoldighed med et særligt fokus på mænd og maskuliniteter? DareGender søger 3 engagerede og selvstændige praktikanter til hhv. kommunikation, research og rådgivningstilbuddet MandSnak.
Hvad kan vi tilbyde?
Som praktikant i DareGender bliver du en del af en organisation, der er i rivende udvikling, og hvor vi brænder for sagen. Som praktikant i sekretariatet tilbyder vi et spændende og dynamisk arbejde, hvor du vil få indblik i den aktuelle ligestillingsdebat og viden på området for køn, maskulinitet og ligestilling. Hos DareGender kommer du til at indgå i et team, hvor rummelighed og humor er en del af hverdagen.
Hvad kan du tilbyde os?
Da vi er et lille sekretariat, er det et krav, at du kan gå selvstændigt til de opgaver, du bliver givet. Det er desuden en fordel, at du før har beskæftiget dig med køn, maskulinitet og ligestilling.

Kommunikation
Som kommunikationspraktikant forventer vi, at:
Du er studerende inden for kommunikation eller anden formidlingsuddannelse
Du er skarp til SoMe og synes, det er sjovt at finde på og udføre nye udtryk og kampagner
Du kender kommunikationsstrategier ift. Facebook og web
Arbejdsopgaver kan være:
Udvikling og opdatering af SoMe og hjemmeside
Opstøve de gode og vigtige historier og formidle dem på DG's kommunikationsplatforme
Udarbejde nyhedsbreve til DG's medlemmer
Artikelskrivning i samarbejde med sekretariatet og medlemmer
Kontaktperson for frivilliggruppen Kommunikation og Event

Projektudvikling Mandsnak
Denne stilling omhandler DareGenders rådgivningstilbud MandSnak, som er et tiltag henvendt til unge mænd, der har ondt i livet og brug for nogen at tale med.
Som praktikant på MandSnak forventer vi, at:
Du studerer på en relevant uddannelse, gerne med viden inden for projektledelse og fx psykologi eller sundhedsfremme
Arbejdsopgaver kan være:
Understøtte projektlederen med faglige input og sparring
Varetage opgaver som outreach/kontakt til skoler og uddannelsesinstitutioner
Tovholder på frivilliggruppen af rådgivere
Koordinere uddannelsestiltag for frivillige rådgivere
Bistå i rekruttering af frivillige rådgivere
Om os
Hos DareGender er vores mission – vores drøm – at vi sammen skaber et samfund, hvor ingen er begrænset af sit køn. ”DareGender” betyder, at vi tør tale om og udfordre de kønsforståelser, vi oplever i samfundet omkring os. Vi ved, at drenges og mænds udfordringer og begrænsninger har været underrepræsenteret i ligestillingsarbejde generelt, og derfor arbejder vi for og med drenge og mænd.
Vi holder til på Enghavevej som en del af KPH Projects. Her deler vi kontor med andre små virksomheder, der alle arbejder med sociale, kulturelle og miljømæssige initiativer.
Tiltrædelse og vilkår
Praktikperioden: 1. februar til 31. juni 2019 eller minimum 3 måneder.
Timetal: 30 timer/u.
Praktikken er ulønnet.
Hvis du har spørgsmål til praktikstillingerne, så kontakt sekretariatsleder Henriette Højberg på hh@daregender.dk.
Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er torsdag den 20. december kl. 12.00.
Send en motiveret ansøgning og dit CV. Vi afholder løbende praktikantsamtaler