DareGender
38862500_1919769131653727_5170887264263208960_o.jpg

blog

BLOG OG PRESSE

Maskulinitet under forandring

“I DareGender gider vi ikke lege drengen mod pigerne – hverken I dag (Mændenes internationale dag) eller den 8. marts. Vi mener, at der er masser at slås for uden at slås imod hinanden. Vi mener, at maskulinitet er under forandring, ikke under pres og slet ikke ved at uddø. Og vi mener at mænd og maskulinitet er betydningsfulde i arbejdet for at skabe et lige og sikkert samfund for alle – også for mændene!

Mænd kan gøre en forskel i arbejdet for en lige og sikker verden for alle, når vi får øjnene op for, at idéen om ‘den rigtige mand’ er skadelig for os selv og andre mænd. “Alle mænd er rigtige mænd” kan vi fortælle os selv og alle andre – ikke mindst de mænd, vi møder. For hvis der skulle være ’en rigtig mand’, så må der også være en forkert mand, og det er en ukonstruktiv måde at se mennesker på.”

Rasmus Hald Møller, Bestyrelsesmedlem DareGender

Read More
Nicolai ZoffmannComment
Vi bliver nødt til at snakke om køn og ekstremisme

“Det er anti-feminisme, som binder den moderne ekstreme højrefløj sammen på tværs af grupperinger, skriver Loke Bisbjerg, der fremhæver Anders Breivik og Islamisk Stat som eksempler. Begge steder fungerer feminismen som fjendebillede, og i begge tilfælde er idealet en aggressiv og heltemodig maskulinitet. Vi bliver simpelthen nødt til at diskutere, hvordan køn og ekstremisme forholder sig til hinanden

I øjeblikket ser flere grupper med hadefulde eller ekstremt konservative opfattelser af, hvordan personer på baggrund af deres opfattede køn bør leve deres liv, dagens lys. I disse grupper hersker en opfattelse af, at det maskuline er truet i en særlig grad, som gør, at samfundets sikkerhed og overlevelsesevne er i fare.”

LÆS HELE ARTIKLEN HER

Loke Bisbjerg, Forperson DareGender

Read More
Nicolai ZoffmannComment
Far har også brug for barsel

“I mange tilfælde har fædre eller medforældre ikke de samme muligheder for at få betalt barsel eller refusion. Som far og medforældrer skal du enten være omfattet af en overenskomst, der giver betalt barsel (hvilket en række overenskomster i dag har, men ikke alle) eller være på en arbejdsplads der som et medarbejdergode giver fædre eller medforældre betalt orlov. Selv i funktionærloven er det kun mor der er omtalt når det gælder barselsorlovsrettigheder.

Også lovgivningen fastholder altså moderen i rollen som den primære omsorgsperson og faderen som den primære forsørger, og DET skaber et ligestillingsproblem. 

Forældreansvar transcenderer køn og har mere at gøre med at skabe gode rammer og en meningsfuld tilværelse for barnet. Mange har det her biologiske syn på det, og mener at kvinden må være bedre, for hendes krop er jo programmeret til det; til at være gravid og amme. Jeg er meget skeptisk overfor direkte evolutionære forklaringer. Meget nyere psykologisk forskning viser at børn knytter sig uafhængigt af køn og familiære funktioner. Det argument at kvinden skulle have ret til mere barsel kommer af et forældet syn på hvad det indebærer at være mand og kvinde – kvinden er den omsorgsgivende og manden er den forsynende. Men det er jo begges barn. Begge har et lige stort ansvar. Men det er nok lettere for mig som mand at sige end for en kvinde at høre – de har trods alt båret på barnet.”

LÆS HELE ARTIKLEN HER

Skrevet af Lasse Bundgård for Bedrebarsel.dk

Read More
Nicolai ZoffmannComment
På mandag er det Mændenes Internationale Kampdag – ja, det er en ting

“I årenes løb har flere forsøgt at få dagen til at ske i Danmark, men igen i år ser det ud til, at den passerer uden fejring eller demo. Og det er en skam, for der er masser af udsatte mænd at kæmpe for. (….)

Det er en misforståelse at kalde 19. november en "kampdag", mener Martin Pavón. “Det er jo ikke en kamp mod kvinder. Det var en fejring af den almindelige mand, der passer sit arbejde, er god ved sine børn og passer på miljøet,” siger Martin Pavón.

Nicolai Zoffmann mener omvendt, at det giver god mening at kalde 19. november en kampdag, "fordi det er en kamp for lige rettigheder og muligheder og en kamp for ikke at undertrykke andre." Han mener, at der skal kæmpes for, at mænd ikke kun måles i forhold til de klassiske idealer som penge og magt, og at mænd får bedre mulighed for at skabe deres egen identitet både i privatlivet, på arbejdsmarkedet og i politik.”

LÆS HELE ARTIKLEN HER

Medvirkende:
Nicolai Zoffman, DareGender & Maja Bessesen, DareGender

Read More
Nicolai Zoffmann
Mændenes Kampdag er i dag. Så hvor er alle?

»Mænd kan også være sårbare og usikre, og de er måske generelt ikke nær så gode som kvinder til at tale om deres problemer. De har så at sige problemer med at tale om problemer, og det kunne man godt have diskuteret,« siger talsperson Loke Bisbjerg Nielsen fra foreningen DareGender. Deres planlagte paneldebat – eneste fejring af International Men’s Day, Berlingske har kunnet støve op – blev aflyst, og i det hele taget er der ikke nogen tegn på, at Mændenes Internationale Kampdag har bidt sig fast i danskerne. Overhovedet. Og det kan undre, når der hvert år på Kvindernes Internationale Kampdag er mænd, der brokker sig over, at der ikke er en dag, der fejrer mænd. Det er der. Det er i dag. Så hvor er alle?!”

LÆS HELE ARTIKLEN HER

Medvirkende:
Loke Bisbjerg Nielsen, Forperson DareGender

Read More
Nicolai ZoffmannComment