DareGender
38862500_1919769131653727_5170887264263208960_o.jpg

blog

BLOG OG PRESSE

DareGender opretter mandegrupper i naturen

Gratis tilbud til mænd i københavnsområdet
DareGender opretter i foråret to mandegrupper: En mandegruppe for mænd i alderen 20 til 34 år og en gruppe for alderen 35 til 50 år.

Hvad går mandegrupper ud på?
At være del af DareGenders MandSnak-grupper handler om at indgå i et sundt og ligesindet fællesskab. Et manderum, hvor der både er plads til at dele de vanskelige tanker og mulighed for at udvikle sig som person og måske også blive udfordret af andre perspektiver. I vores mandegrupper er der både plads til at dele de svære ting i livet og mulighed for at dele tanker og holdninger til det at være mand med en gruppe af andre nysgerrige unge mænd.

Vi skal ud i naturen
Vi mødes på Kalvebod Fælled kun 30 min fra Kgs. Nytorv til samtaler og aktiviteter omkring bålet. Her vil du opleve at komme i kontakt med nogle dybere sider af din egen natur, som har en positiv effekt for dig som person og for gruppen. Naturen er omdrejningspunkt for vores mandegrupper, fordi naturen er et neutralt frirum i en travl og krævende hverdag.

Naturen giver ro og balance og påkalder sig spontan opmærksomhed fra os med beroligende sanseindtryk. Og kommer vi fra en hverdag med en lang række stress elementer, er det i sig selv restituerende for vores mentale helbred at komme ud i naturen. Ophold i naturen og omkring bålet bringer os i kontakt med dybere sider af vores egen natur. Vi tror på at, den oplevelse kan være betydningsfuld som fælles referenceramme for deltagerne i en mandegruppe.

Mandegruppen for 20 til 34-årige:
28. marts
11. april
25. april
9. maj
23: maj
6. juni
20. juni

Mandegruppenn for 35 til 50 årige
9. april
23. april
7. maj
21. maj
4. juni
18. juni

Har du spørgsmål så skriv til projektkoordinator, Eskil Holten Haargaard på ehh@daregender.dk.

DareGenders MandSnakGrupper er støttet af Nordea Fonden og Københavns Kommune.

bonfire-1867275_1920.jpg
Nicolai Zoffmann4 Comments