DareGender

Daregender og #Metoo

Skærmbillede 2018-09-20 kl. 10.43.19.png

DareGender & #MeToo
– jeg vil være en del af løsningen

Fotograf: Nikolaj Zoffman

 

Verden over har millioner af kvinder via #MeToo delt personlige historier om seksuelle krænkelser i et enormt kollektivt forsøg på at bryde det tabu, det er at snakke om sexisme. Bag ved denne kampagne ligger tanken om, at hvis alle kvinder der har oplevet krænkelser beretter om det offentligt, så vil samfundet, primært mænd, få øjnene op for, hvor omfattende problemet egentlig er.

Men hvad skal der ske nu? Mange HAR fået øjnene op for problemet (og mange er stadig skeptiske), så hvordan reagerer vi på den bedst mulige måde i dagligdagen? Og måske endnu vigtigere: Hvordan får vi omsat kampagnen til handling i arbejdslivet, i institutionerne, i nattelivet og på den politiske dagsorden?

EVENTS


Den 30. november 2017 inviterede vi til workshop om, hvad vi kan tage med videre fra #MeToo-bevægelsens succes med at sætte fokus på overgreb og grænseoverskridende adfærd, og hvordan vi omsætter den massive opbakning og omtale som har fulgt i kølvandet på bevægelsen til konstruktive, fremadrettede ændringer, der kan hjælpe os alle til at leve i en tryggere og mere ligestillet verden. Vi havde besøg af tre oplægsholdere; Maria Vicki Lindbaum, Helena G. Hansen og Henrik Marstal, og der var livlig debat med både oplægsholdere og deltagere imellem. En opridsning af de løsningsforslag og konklusioner, vi nåede frem til, kan læses på vores Facebookside, hvor du også kan se flere billeder fra workshoppen.

Den 30. oktober 2018 afholdte vi et lignende arrangement, denne gang under navnet “1. år efter #MeToo”.
Her inviterede vi Kenneth Reinicke, der på årsdagen for Alyssa Milanos første #MeToo-tweet udgav bogen "MÆND DER KRÆNKER KVINDER". Med udgangspunkt i denne bog belyste Kenneth Reinicke, sammen med forfatter og journalist Anders Haahr Rasmussen og Iben Hendel Philipsen fra Everyday Sexism Project Danmark, hvad #MeToo har givet af nye handlemuligheder, indsigter og hvilke udfordringer vi nu står overfor.

Vi vil fortsat afholde event i kølvandet på #MeToo-bevægelsen.

LITTERATUR


 
 

"We needed to act fast to guide men in how to be an ally in the movement, and create safe spaces where men could discuss amongst themselves." (Hanna Navier, MÄN)

 
 

Den norske organisation MÄN har netop udgivet rapporten "Män, maskulinitet och #Metoo", som udforsker hvordan MeToo-bevægelsen blev modtaget i de nordiske lande, med et særligt fokus på, hvordan bevægelsen med modtaget af mænd.