DareGender
banner.jpg

Nyheder


Nyheder og Presse



Blogs, nyheder og viden

Interview med Mina Bernadini,april 2018

“Det er jo så urimelig en magtbalance, at det ikke holder at sige til den unge elev, at “du skal sige fra”, før vi anerkender, at du har været udsat for seksuel chikane. Hvis han har stukket hånden op under kjolen på hende, så ved han godt, at han har gjort noget forkert. Så skal der altså ikke også være et krav om, at hun skal sige “jeg synes ikke, at det er rart, det du gør”.”

DareGenders bestyrelsesmedlem, Loke Bisbjerg Nielsen, har interviewet Mina Bernardini, juridisk konsulent i HK, om, hvordan vi kan imødegå sexchikane og krænkelser på arbejdspladser, hvordan #MeToo har hjulpet med at belyse problemet og hvilken rolle mænd kan spille for at imødegå sexchikane.

 

 

Høring i Folketinget den 12. april: Barselsorloven, kulturen og dens udmøntning i praksis.

Parental Leave Forum (PLF) ønsker at gøre op med barselsorlov som en klods om benet for virksomheder og medarbejdere og i stedet gøre det til en vækstmotor, både diskursivt og i praksis. Vi mener, der ligger et stort potentiale gemt i barselsorloven, set fra både et socioøkonomisk, ligestillingsmæssigt og ikke mindst erhvervsøkonomisk perspektiv. 

Vi arrangerer derfor en Høring på Christiansborg for at skabe grobund om en ny diskurs om barslen og dens påvirkninger i samfundet - i praksis såvel som kulturelt. 

Høringen afholdes i samarbejde med Yildiz Akdogan, Socialdemokratiet og foregår i Fællessalen på Christiansborg. Du skal sikkerhedstjekkes ved ankomst, så kom venligst i god tid.

Se program på Facebook her:  https://www.facebook.com/events/2473918129500161/                                                         

 DareGender workshop #MeToo – jeg vil være en del af løsningen  Verden over har millioner af kvinder via #MeToo delt personlige historier om seksuelle krænkelser i et enormt kollektivt forsøg på at bryde det tabu, det er at snakke om sexisme. Bag ved denne kampagne ligger tanken om, at hvis alle kvinder der har oplevet krænkelser beretter om det offentligt, så vil samfundet, primært mænd, få øjnene op for, hvor omfattende problemet egentlig er.  Men hvad skal der ske nu? Mange HAR fået øjnene op for problemet (og mange er stadig skeptiske), så hvordan reagerer vi på den bedst mulige måde i dagligdagen? Og måske endnu vigtigere: Hvordan får vi omsat kampagnen til handling i arbejdslivet, i institutionerne, i nattelivet og på den politiske dagsorden?  Den 30. november 2017 inviterede vi til workshop om, hvad vi kan tage med videre fra #MeToo-bevægelsens succes med at sætte fokus på overgreb og grænseoverskridende adfærd, og hvordan vi omsætter den massive opbakning og omtale som har fulgt i kølvandet på bevægelsen til konstruktive, fremadrettede ændringer, der kan hjælpe os alle til at leve i en tryggere og mere ligestillet verden. Vi havde besøg af tre oplægsholdere; Maria Vicki Lindbaum, Helena G. Hansen og Henrik Marstal, og der var livlig debat med både oplægsholdere og deltagere imellem. En opridsning af de løsningsforslag og konklusioner, vi nåede frem til, kan læses på  vores Facebookside , hvor du også kan se flere billeder fra workshoppen.   

DareGender workshop #MeToo – jeg vil være en del af løsningen

Verden over har millioner af kvinder via #MeToo delt personlige historier om seksuelle krænkelser i et enormt kollektivt forsøg på at bryde det tabu, det er at snakke om sexisme. Bag ved denne kampagne ligger tanken om, at hvis alle kvinder der har oplevet krænkelser beretter om det offentligt, så vil samfundet, primært mænd, få øjnene op for, hvor omfattende problemet egentlig er.

Men hvad skal der ske nu? Mange HAR fået øjnene op for problemet (og mange er stadig skeptiske), så hvordan reagerer vi på den bedst mulige måde i dagligdagen? Og måske endnu vigtigere: Hvordan får vi omsat kampagnen til handling i arbejdslivet, i institutionerne, i nattelivet og på den politiske dagsorden?

Den 30. november 2017 inviterede vi til workshop om, hvad vi kan tage med videre fra #MeToo-bevægelsens succes med at sætte fokus på overgreb og grænseoverskridende adfærd, og hvordan vi omsætter den massive opbakning og omtale som har fulgt i kølvandet på bevægelsen til konstruktive, fremadrettede ændringer, der kan hjælpe os alle til at leve i en tryggere og mere ligestillet verden. Vi havde besøg af tre oplægsholdere; Maria Vicki Lindbaum, Helena G. Hansen og Henrik Marstal, og der var livlig debat med både oplægsholdere og deltagere imellem. En opridsning af de løsningsforslag og konklusioner, vi nåede frem til, kan læses på vores Facebookside, hvor du også kan se flere billeder fra workshoppen.

 

 Fotograf: Nicolai Zoffman

Fotograf: Nicolai Zoffman

 

MandSnak - telefonrådgivning til unge mænd er nu lanceret

Den 1. november gik MandSnak i luften for første gang med Danmarks første telefonrådgivning målrettet unge mænd mellem 15 og 25 år.

MandSnak vil bidrage til at forebygge unge mænds mistrivsel og risikoadfærd med udgangspunkt i et maskulinitetsperspektiv.

Meget forskning om unge mænds psykosociale udfordringer peger på, at der er behov for sunde fællesskaber, hvor mænd bliver mødt på deres præmisser og kan søge råd og få nye perspektiver og handlemuligheder ift. livets udfordringer som mand. Vi lever ikke i et kønsneutralt samfund og derfor bør vi heller ikke undgå at inddrage et kønnet perspektiv på sociale og samfundsmæssige udfordringer. Det er en ny måde at tænke køn ind i det sociale arbejde med mænd, som vi først nu er begyndt at få øjnene op for her i Danmark. Og selvom vi har så mange meget vigtige og kompetente rådgivninger, som hver dag hjælper mange mange unge mennesker med de svære tanker og følelser i livet, mener vi og vores fagprofessionelle sparringspartnere, at der eksisterer et behov for flere indsatser, som tiltrækker netop de unge mænd.

MandSnak er derfor meget inspireret af vores kollegaer i Sverige (Killfrågor.se) og Norge (Mannstelefonen), som har haft stor succes med kønsbaseret rådgivning for mænd. Vi takker Helsefonden for at støtte indsatsen!

Et stort tak til Livslinien - forebygger selvmord, Det Kriminalpræventive Råd, Tænketanken VM - Viden om Mænd, Psykolog Allan Holmgren og psykoterapeut Torben Pedersen Skovby for sparring og støtte i udviklingen af tilbuddet.

Og slutteligt en kæmpe tak til Zevegraf og DareGenders medlemmer og praktikanter som medskabere af MandSnaks visuelle identitet.

Se hjemmesiden her: www.mandsnak.dk

Nicolai Zoffmann