DareGender
banner.jpg

Nyheder


Nyheder og Presse



Blogs, nyheder og viden

Interview med Mina Bernadini,april 2018

“Det er jo så urimelig en magtbalance, at det ikke holder at sige til den unge elev, at “du skal sige fra”, før vi anerkender, at du har været udsat for seksuel chikane. Hvis han har stukket hånden op under kjolen på hende, så ved han godt, at han har gjort noget forkert. Så skal der altså ikke også være et krav om, at hun skal sige “jeg synes ikke, at det er rart, det du gør”.”

DareGenders bestyrelsesmedlem, Loke Bisbjerg Nielsen, har interviewet Mina Bernardini, juridisk konsulent i HK, om, hvordan vi kan imødegå sexchikane og krænkelser på arbejdspladser, hvordan #MeToo har hjulpet med at belyse problemet og hvilken rolle mænd kan spille for at imødegå sexchikane.

 

 

Høring i Folketinget den 12. april: Barselsorloven, kulturen og dens udmøntning i praksis.

Parental Leave Forum (PLF) ønsker at gøre op med barselsorlov som en klods om benet for virksomheder og medarbejdere og i stedet gøre det til en vækstmotor, både diskursivt og i praksis. Vi mener, der ligger et stort potentiale gemt i barselsorloven, set fra både et socioøkonomisk, ligestillingsmæssigt og ikke mindst erhvervsøkonomisk perspektiv. 

Vi arrangerer derfor en Høring på Christiansborg for at skabe grobund om en ny diskurs om barslen og dens påvirkninger i samfundet - i praksis såvel som kulturelt. 

Høringen afholdes i samarbejde med Yildiz Akdogan, Socialdemokratiet og foregår i Fællessalen på Christiansborg. Du skal sikkerhedstjekkes ved ankomst, så kom venligst i god tid.

Se program på Facebook her:  https://www.facebook.com/events/2473918129500161/                                                         

 DareGender workshop #MeToo – jeg vil være en del af løsningen  Verden over har millioner af kvinder via #MeToo delt personlige historier om seksuelle krænkelser i et enormt kollektivt forsøg på at bryde det tabu, det er at snakke om sexisme. Bag ved denne kampagne ligger tanken om, at hvis alle kvinder der har oplevet krænkelser beretter om det offentligt, så vil samfundet, primært mænd, få øjnene op for, hvor omfattende problemet egentlig er.  Men hvad skal der ske nu? Mange HAR fået øjnene op for problemet (og mange er stadig skeptiske), så hvordan reagerer vi på den bedst mulige måde i dagligdagen? Og måske endnu vigtigere: Hvordan får vi omsat kampagnen til handling i arbejdslivet, i institutionerne, i nattelivet og på den politiske dagsorden?  Den 30. november 2017 inviterede vi til workshop om, hvad vi kan tage med videre fra #MeToo-bevægelsens succes med at sætte fokus på overgreb og grænseoverskridende adfærd, og hvordan vi omsætter den massive opbakning og omtale som har fulgt i kølvandet på bevægelsen til konstruktive, fremadrettede ændringer, der kan hjælpe os alle til at leve i en tryggere og mere ligestillet verden. Vi havde besøg af tre oplægsholdere; Maria Vicki Lindbaum, Helena G. Hansen og Henrik Marstal, og der var livlig debat med både oplægsholdere og deltagere imellem. En opridsning af de løsningsforslag og konklusioner, vi nåede frem til, kan læses på  vores Facebookside , hvor du også kan se flere billeder fra workshoppen.   

DareGender workshop #MeToo – jeg vil være en del af løsningen

Verden over har millioner af kvinder via #MeToo delt personlige historier om seksuelle krænkelser i et enormt kollektivt forsøg på at bryde det tabu, det er at snakke om sexisme. Bag ved denne kampagne ligger tanken om, at hvis alle kvinder der har oplevet krænkelser beretter om det offentligt, så vil samfundet, primært mænd, få øjnene op for, hvor omfattende problemet egentlig er.

Men hvad skal der ske nu? Mange HAR fået øjnene op for problemet (og mange er stadig skeptiske), så hvordan reagerer vi på den bedst mulige måde i dagligdagen? Og måske endnu vigtigere: Hvordan får vi omsat kampagnen til handling i arbejdslivet, i institutionerne, i nattelivet og på den politiske dagsorden?

Den 30. november 2017 inviterede vi til workshop om, hvad vi kan tage med videre fra #MeToo-bevægelsens succes med at sætte fokus på overgreb og grænseoverskridende adfærd, og hvordan vi omsætter den massive opbakning og omtale som har fulgt i kølvandet på bevægelsen til konstruktive, fremadrettede ændringer, der kan hjælpe os alle til at leve i en tryggere og mere ligestillet verden. Vi havde besøg af tre oplægsholdere; Maria Vicki Lindbaum, Helena G. Hansen og Henrik Marstal, og der var livlig debat med både oplægsholdere og deltagere imellem. En opridsning af de løsningsforslag og konklusioner, vi nåede frem til, kan læses på vores Facebookside, hvor du også kan se flere billeder fra workshoppen.

 

 Fotograf: Nicolai Zoffman

Fotograf: Nicolai Zoffman

 

Ligestillingen står for skud med afkriminaliseringen af vold i hjemmet

Den 8. Marts er det Kvindernes Internationale Kampdag. Her går vi på gaden for at støtte kvindernes rettigheder verden over i Danmark såvel som i udlandet. Der er forsat en vigtig kamp at kæmpe for ligestilling både i forhold til loven og i forhold til, hvordan samfundet reagerer forskelligt overfor bestemte grupper i samfundet. Et sted hvor uligheden mellem grupper bliver ekstremt tydelig er omkring afkriminalisering af vold i hjemmet og imellem nære familieforhold i Rusland. Et problem der i ekstra høj grad rammer kvinder. Det er blandt andet for at vise vores støtte til de kvinder, der udsættes for vold uden at blive mødt med forståelse og retfærdighed for samfundet, at vi går på gaden 8. Marts.

https://www.facebook.com/events/181625245656397/

I disse dage har det russiske parlament gennemført en afstemning på tre dage i stedet for de almindelige 30 dage. En afstemning der har betydet at vold i hjemmet og i nære familierelationer sidestilles med ”almindelig” vold.

Det russiske parlaments medlem Mizulina, der blandt andet arbejder for at begrænse retten til fri abort, fordømmer homoseksuelle og har senest været aktiv i at afkriminalisere vold i hjemmet. Afkriminaliseringen har medført at straffen for vold i familien er nedsat fra op til to års fængselstraf til ingen fængsel men bødestraf på op til 40.000 rubler.

https://themoscowtimes.com/news/they-fought-the-law-russia-edges-closer-to-decriminalizing-domestic-violence-56882

Det er vigtigt at vide, fordi ifølge de officielle russiske tal er 40% af alt den vold der begås i Rusland er vold inden for familien (Ruslands befolkning er 143 millioner). Det støttes af statistikker der viser at mindst 36.000 kvinder hver dag tæves af deres partner. Det er omtrent 365 gange så højt som vold mod kvinder fra partnere og familiemedlemmer i Danmark.

https://themoscowtimes.com/articles/bill-decriminalizing-domestic-violence-passes-first-reading-in-russian-parliament-56783

og FN vurderer at 14.000 kvinder om året dør som konsekvens af partnervold i Rusland.

https://www.dr.dk/nyheder/udland/lovaendring-vedtaget-rusland-saenker-straffen-vold-i-hjemmet

Vold mod kvinder i Rusland er et alvorligt problem, som de Russiske politikere mener skal håndteres internt i familierne, og som myndighederne ikke skal blande sig i. Fortaleren for den afkriminaliseringen af vold i hjemmene og i nære relationer, Mizulina, har argumenteret for lovændringen med udsagn om at familiernes interne forhold skal underbygges af familie traditioner og forældrenes magt. “In Russian traditional family culture parent-child relationships are built on the authority of the parents' power... The laws should support that family tradition.”

En tendens som talspersonen Larisa Ponarina fra Ruslands nationale kvindecentre ”Anna Centre” (stiftet i 1993) beskriver som:

”If a woman decides to leave her abusive husband or report him to the police, often her own relatives will disown her. “They would say that keeping the family together and standing behind the father of her children is more important".

https://themoscowtimes.com/articles/if-he-beats-you-it-means-he-loves-you-54866

Anna centrene kan desværre også oplyse, at omkring 70% af de kvinder der henvender sig til Anna centrene aldrig anmelder episoden til myndighederne.

http://www.economist.com/news/europe/21715726-it-fits-traditional-values-lawmakers-say-why-russia-about-decriminalise-wife-beating

Til sammenligning kan vi se, at mænd i Danmark står bag to ud af tre af de 46.000 sager der anmeldeles som ”vold i familien”. 10.000 kvinder udsættes for gentagen vold i familien i modsætning til 119 mænd. Der en ulighed imellem kønnene, i hvem der udøver vold, og hvem der udsættes for vold. På trods af denne ulighed er der ingen forskel i Danmark imellem vold i hjemmet og i nære relationer, og tilfældig vold fra fremmede. Socialstyrelsen oplyser at:

  • Der er en overvægt af kvinder i alderen 20-49 år, der er blevet udsat for partnervold og har anmeldt det.
  • Kvinder, der har en kortere uddannelse, har oftere været udsat for partnervold og anmeldt det end kvinder, der har en længere uddannelse.
  • Kvinder, der er uden for arbejdsstyrken, har oftere været udsat for partnervold og anmeldt det end kvinder, som er på arbejdsmarkedet.
  • Flere kvinder med indvandrerbaggrund end kvinder med etnisk dansk baggrund har været udsat for partnervold og anmeldt det.

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/vold_mod_m%C3%A6nd-april.pdf

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/vold_i_n%C3%A6re_relationer_(2._udgave).pdf

https://socialstyrelsen.dk/voksne/vold-i-naere-relationer/viden-om-vold/hvem-bliver-udsat-for-vold/kvinder-udsat-for-vold

Denne tendens, til at kvinder oftere udsættes for vold i nære relationer, betyder at omkring 2.000 kvinder opholder sig på et krisecenter om året. Ud af dem er det 29% som tager flere ophold på et krisecenter (dvs. vender tilbage til den voldelige partner) i et livsforløb, og inden for et år er det 10%

http://www.lokk.dk/_files/Dokumenter/rapporterogpublikationer/statistikker/rsstatistik2015.pdf

https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/arsstatistik-2015-kvinder-og-born-pa-krisecenter

Vold i hjemmene er altså ikke forbeholdt fjerne lande. I Danmark har vi en række organisationer der aktivt støtter kvinder udsat for vold, arbejder med mænd der begår vold og organisationer der arbejder for at påvirke politikere, der kan imødekomme denne ulighed.

Af danske organisationer findes bl.a.:

Mange af disse tager imod donationer af tøj. Så hvis du har et overskud af tøj og ønsker at støtte kvinder og børn på flugt fra vold i hjemmet, kan du kontakte dem og spørge, om de modtager tøj i øjeblikket.

Du kan også støtte disse financielt via deres hjemmesider eller arbejde aktivt i frivillige foreninger som DareGender for at bekæmpe den kultur der er med til at understøtte disse problemer.

Husk også at gå på gaden til de demonstrationer, der viser behovet for at ændre de forhold i samfundet der skaber disse uligheder, blandt andet demonstrationen 8. marts.

Beskyt hinanden mod vold, vær særligt opmærksom omkring de grupper, der er ekstra udsatte overfor vold fra nære relationer og i hjemmene.

Sig fra overfor andre. Det betyder meget for voldspersoner, at deres venner og kammerater siger fra overfor deres handlinger. Det begrænser volden.

I DareGender arbejder vi for, at man kan være mand på forskellige måder og fremskynder mænd der siger fra overfor vold. Vold er utvivlsomt forbundet med maskulinitetskulturer verden over. Også i Danmark, og det vil vi have dig med til at ændre.

Nicolai Zoffmann