DareGender
banner.jpg

Nyheder


Nyheder og Presse



Blogs, nyheder og viden

DareGender workshop #MeToo – jeg vil være en del af løsningen Verden over har millioner af kvinder via #MeToo delt personlige historier om seksuelle krænkelser i et enormt kollektivt forsøg på at bryde det tabu, det er at snakke om sexisme. Bag ved denne kampagne ligger tanken om, at hvis alle kvinder der har oplevet krænkelser beretter om det offentligt, så vil samfundet, primært mænd, få øjnene op for, hvor omfattende problemet egentlig er. Men hvad skal der ske nu? Mange HAR fået øjnene op for problemet (og mange er stadig skeptiske), så hvordan reagerer vi på den bedst mulige måde i dagligdagen? Og måske endnu vigtigere: Hvordan får vi omsat kampagnen til handling i arbejdslivet, i institutionerne, i nattelivet og på den politiske dagsorden? Den 30. november 2017 inviterede vi til workshop om, hvad vi kan tage med videre fra #MeToo-bevægelsens succes med at sætte fokus på overgreb og grænseoverskridende adfærd, og hvordan vi omsætter den massive opbakning og omtale som har fulgt i kølvandet på bevægelsen til konstruktive, fremadrettede ændringer, der kan hjælpe os alle til at leve i en tryggere og mere ligestillet verden. Vi havde besøg af tre oplægsholdere; Maria Vicki Lindbaum, Helena G. Hansen og Henrik Marstal, og der var livlig debat med både oplægsholdere og deltagere imellem. En opridsning af de løsningsforslag og konklusioner, vi nåede frem til, kan læses på vores Facebookside, hvor du også kan se flere billeder fra workshoppen.  

DareGender workshop #MeToo – jeg vil være en del af løsningen

Verden over har millioner af kvinder via #MeToo delt personlige historier om seksuelle krænkelser i et enormt kollektivt forsøg på at bryde det tabu, det er at snakke om sexisme. Bag ved denne kampagne ligger tanken om, at hvis alle kvinder der har oplevet krænkelser beretter om det offentligt, så vil samfundet, primært mænd, få øjnene op for, hvor omfattende problemet egentlig er.

Men hvad skal der ske nu? Mange HAR fået øjnene op for problemet (og mange er stadig skeptiske), så hvordan reagerer vi på den bedst mulige måde i dagligdagen? Og måske endnu vigtigere: Hvordan får vi omsat kampagnen til handling i arbejdslivet, i institutionerne, i nattelivet og på den politiske dagsorden?

Den 30. november 2017 inviterede vi til workshop om, hvad vi kan tage med videre fra #MeToo-bevægelsens succes med at sætte fokus på overgreb og grænseoverskridende adfærd, og hvordan vi omsætter den massive opbakning og omtale som har fulgt i kølvandet på bevægelsen til konstruktive, fremadrettede ændringer, der kan hjælpe os alle til at leve i en tryggere og mere ligestillet verden. Vi havde besøg af tre oplægsholdere; Maria Vicki Lindbaum, Helena G. Hansen og Henrik Marstal, og der var livlig debat med både oplægsholdere og deltagere imellem. En opridsning af de løsningsforslag og konklusioner, vi nåede frem til, kan læses på vores Facebookside, hvor du også kan se flere billeder fra workshoppen.

 

Fotograf: Nicolai Zoffman

Fotograf: Nicolai Zoffman

 

Amnesty rapport om interkønnedes rettigheder: FIRST, DO NO HARM!

Amnestys rapport "FIRST, DO NO HARM" stiller sig kritisk overfor dansk praksis af håndtering af spædbørn født som interkønnede. Hvert år fødes der børn med kønskarakteristika – kønsorganer, kønskirtler, kromosomer eller reproduktive organer – som afviger fra de etablerede normer for ”mandligt” og ”kvindeligt”.

Disse variationer er forskellige i art og hyppighed. Nogle har en anerkendt medicinsk diagnose, mens andre ikke har. Nogle er synlige ved fødslen, mens andre først viser sig i puberteten eller endnu senere. Andre igen opdages aldrig.

Amnesty viser i rapporten, at spædbørn, som fødes med synlige variationer i kønskarakteristika, særligt de ydre kønsorganer og kønskirtler, gennemgår kirurgisk og hormonel behandling for at ”normalisere” deres kønskarakteristika. Dette er et ikke-akut medicinsk unødvendige indgreb. Amnesty beskriver i rapporten, at sundhedsfagligt personale anbefaler og udfører disse ”kønsnormaliserende” kirurgiske indgreb på små og større børn under henvisning til, at indgrebene tildeler barnet et biologisk og socialt køn (kvinde eller mand), muliggør penis-i-vagina samleje i puberteten og forebygger psykologiske problemer og mobning, når barnet begynder at omgås andre børn. Nuværende praksis er blot med til at understrege det problematiske i, når vores køn kommer i bokse som vi ikke nødvendigvis identificerer os med.

Vi håber med Amnestys rapport at dansk praksis tages op til revision.

Rapporten kan findes her på Amnestys hjemmeside.

Nicolai Zoffmann