Mandegrupper i naturen (40+)

En mandegruppe er en fast gruppe af 8 mænd, der mødes i København  onsdage kl 18-21 hver uge i 8 uger, og som er rammesat af 2 uddannede facilitatorer fra DareGender.

De naturbaserede mandegrupper afholdes på Kalvebod Fælled, hvor vi laver bål og bruger naturen som ramme til samværet.

Til hver mødegang deler vi med hinanden om vores fortid og nutid ifm. et udvalgt tema. Vi taler f.eks. om faderskab, mandenormer, svære overgange, helbred, venskaber, kærlighed, sex, behov & grænser og meget mere.

Når vi taler sammen om et fælles emne på en åben måde, opdager vi igennem hinanden nye facetter af vores egne liv. På den måde udfolder og udvikler vi sammen, hvad mænd kan være — og hvordan mænd kan være sammen på.

Typisk starter en aften med, at vi starter et bål, som vi finder os til rette omkring. Herefter indleder vi med en ‘check-in’. Dvs. at vi deler kort med hinanden, hvad der er sket siden sidst, eller om hvordan vi har det lige nu. Der kan også være en lille meditation eller øvelse for at lande og blive tilstede sammen. Aftenen vil da primært centrere sig om ét af de nævnte temaer, som vi taler om i størstedelen af tiden. Ofte vil der også være nogle fysiske gruppeøvelser, hvor vi bruger naturen aktivt. Afslutningsvis vil der almindeligvis være en ‘check-out’, hvor der sættes ord på, hvordan aftenen har været.

At være en del af DareGender’s mandegrupper handler om at indgå i et sundt, inkluderende og ligeværdigt fællesskab. 

Vi tilbyder et helt særligt samvær, hvor der er plads til at tale om det, der rører sig i dit liv. Et samvær, hvor du igennem andre mænd lærer dig selv bedre at kende. I DareGenders mandegrupper får du muligheden for at udforske og udvide dagens manderolle. 

De naturbaserede mandegrupper afholdes på Kalvebod Fælled, hvor vi laver bål og bruger naturen som ramme til samværet. Husk derfor overtøj, du kan holde varmen i. Og helst en cykel, da der er en lille tur fra P-pladsen, hvor vi samles, og ind til bålpladsen.

Vi faciliterer stærke og inkluderende fælleskaber, hvor:

– Mænd taler ærligt om det, der rører sig i deres liv – uden tøhø eller distancerende ironi 

– Mænd Lytter – uden uvelkomne ‘gode råd’ 

– Mænd støtter hinanden – uden hieraki og præstationspres 

– Mænd står ved sig selv, som de er – uden hverken blær eller mindreværd


Forårssæson 2024

Mere information følger snarest.

Efterårssæson 2023

40+ år i naturen, København (FULDT BOOKED)

(Kalvebod Fælled) på onsdage kl. 18.00-21.00. Datoer: 30.8, 6.9, 13.9, 20.9, 27.9, 4.10, 11.10, 25.10

40+ år i naturen, København (FULDT BOOKED)

(Sydhavnstippen) på onsdage kl. 18.00-21.00. Datoer: 30.8, 6.9, 13.9, 20.9, 27.9, 4.10, 11.10, 25.10

FORÅRSSÆSON 2023

40+ i naturen, København (FULDT BOOKED)

(Kalvebod Fælled) på torsdage kl. 18.00-21.00. Datoer: 4.4, 11.4, 18.4, 25.4, 1.6, 8.6, 15.6, 22.6

40+ i naturen, København (FULDT BOOKED)

(Sydhavnstippen) på torsdage kl. 18.00-21.00. Datoer: 4.4, 11.4, 18.4, 25.4, 1.6, 8.6, 15.6, 22.6

 

Mandegruppe i daregender

Tilmelding

DareGenders mandegrupper er populære, og vi har et begrænset antal pladser. Tilmeld dig en mandegruppe via vores tilmeldingsside nedenfor eller få svar på nogle nogle af dine spørgsmål på vores side for ofte stillede spørgsmål.

DareGenders mandegrupper er støttet af Velux-Fonden og Østifterne og derfor gratis.

Hør mere om daregenders mandegrupper

Du kan høre mere om DareGenders tilgang til mandegrupperne nedenfor, hvor tidligere projektkoordinator Eskil Holten Haargaard, dykker ned i baggrunden og behovet for mandegrupper i dag. Podcasten er produceret af Nina Lerche. 

Se også vores film om mandegrupperne produceret af Ivan Boll.

Vil du være med i en mandegruppe, men er du 18 – 39 år? Så kan du læse mere her.

For mig har DareGenders samtaler for frivillige skabt et nyt rum for dialogen omkring nogle af de kønnede udfordringer man som mand kan stå overfor i dag. At deltage har for mig betydet at indgå i et mere uformelt læringsrum, hvor der har været plads til at stille lige dét spørgsmål, man brænder inde med.

Bliv medlem

Vil du støtte vores arbejde? Prisen på et medlemskab koster kun det, du har råd til. Læs mere her.

Bliv frivillig

Vores frivillige er årsagen til, at vi fortsat kan arbejde for ligestilling for alle. Vil du være med på holdet?

Bliv praktikant

Som praktikant hos DareGender får du erfaring med arbejdet med køn, ligestilling og maskulinitet i praksis. Læs mere her.